Mor, Pia, 31 år Regitze, 9år Johannes, 2 år Elias, 4 år Far, Lars, 39 år
Vi er en forholdsvis almindelig familie fra Bornholm. Vi købte vores campingvogn for to år siden, maj 2006, da en ellers længe planlagt tur med bil, børn og telt til Kroatien blev aflyst på grund af sygdom hos den mindste.
Så stod livet i stedet på fastliggercamping hele sommeren og langt ind i efteråret 06 og fra april til medio august i 07. Fedt nok, ungerne nød det, vi nød det, og eneste problem var nok bare, som ofte i Danmark, VEJRET!! (ja, og så måske lige alt det lo... vi fik slæbt med os, fordi vi lå på camping så tæt på hjemmet)
Vores vogn, Dethleff Beduin årgang 1986
Nå ja, og så liiiige den der udlængsel og trang til at komme rigtig langt væk fra matrikelnummeret, den var der jo stadig.
Så godt ærgelig over regnen 07 kørte vi campingvognen afsted fra pladsen mod indendørs logiet for vinteren, mens tankerne og ikke mindst drømmen om, at kunne KØRE med vognen, bare lidt længere end de ca. 30 km til laden, stadig spøgte i baghovedet. Vi havde ikke selv bilen, der kunne trække bæstet. Bæstet havde heller ingen plader på, men havde derimod stået stille i størstedelen af sit 21 år gamle liv.....
Alt i alt, så virkede det temmelig håbløst, og så alligevel - en indskydelse 5 km fra vinterparkeringen, en synshal på venstre hånd, SÅ blev der drejet - vi MÅTTE lige se, om vognen var helt urealistisk at få på vejen igen. Glat igennem - ingen anmærkninger! hmmm, svigerfar grinte - tror han øjnede chancen for at kunne hægte sig på, hvis vi gjorde alvor af de mange tanker om udlængsel.
Seks uger senere købte vi Audien og skrottede den gamle Kadett, indrømmer gerne, jeg kørte Kadetten lidt ekstra hårdt til sidst, så var der ligesom ingen vej tilbage. NU havde vi BÅDE bil OG campingvogn, og bedste af alt, masser af tid til at planlægge. Men alt det og hvordan det hele ender, det kan du læse meget mere om, ved at følge menuen ovre til venstre! God tur!